Fotografen Lars Gundersen og forfatteren Asger Schnack har bedt 80 mennesker over 80 år om at fortælle deres historier. Det er blevet til en række stærke portrætter af kendte og ukendte danskere; om det levede liv, om nutiden og om fremtiden.

Trods en høj alder kan man sagtens være ung af sind og drømme om fremtiden. Og man kan være ’samfundsrelevant’! Man er en del af en sammenhæng. Man har en historie at fortælle!

Folk – 80 over 80 er en bog om livsgæde og livslyst. Asger Schacks poetiske portrætter og Lars Gundersens smukke fotos giver et unikt indblik i det levede liv – for sportsfolk og musikere, politikere og erhvervsfolk, håndværkere og kunstnere, kvinder og mænd.

Bogen indeholder også tre essays om alder og aldring. De er skrevet af hhv. debattør og aktivist Emma Holten, professor og læge Carsten Obel og journalist Lone Kühlmann.

En bog for alle, der glædes ved livet – uanset alder.

læs mere om bogen her